Kronprins Frederik skriver historie: Verdens første royale Ironman

Efter 10 timer, 45 minutter og 32 sekunders strabader kan Kronprins Frederik kalde sig Ironman.

Det var en synlig træt kronprins, der klokken 17.45 kunne passere målstregen og lade sig hylde af de mange fremmødte.

Alle Frederiks fire børn og hans hustru Mary stod klar i målområdet, og de har også været ude og heppe på ham langs ruten.

Kronprinsens første Ironman startede kl. 7 i morges, hvor han hoppede i bølgen for at svømme 3,8 kilometer. Dem tilbagelagde ham på 1 time, 10 minutter og 16 sekunder.

Herefter ventede 180 kilometers cykling rundt i den nordsjællandske natur, og også her var Kronprins Frederik godt kørende 5 timer, 25 minutter og 19 sekunder brugte han på den tur.

Nåede sit mål
Efter en rigtig energisk start på de 42,2 kilometers løb, gik kronprinsen efter de første 20 kilometer noget ned i fart. Men så helt til slut satte kronprinsen altså farten lidt op, og kunne efter knap 11 timer krydse målstregen.

Kronprins Frederiks mål var, at gennemføre hele Ironmanen under 11 timer, og med en samlet tid på 10 timer, 45 minutter og 32 sekunder var der god luft til det mål.

Cirka 2600 var tilmeldt KMD Challenge Copenhagen. Kronprins Frederik kom ind som nummer 505.