Frivillige står for en stor del af ældreplejen

Når ældre borgere i Danmark skal på tur, have købt ind eller bare have selskab, er det i stigende grad frivillige, der står for det.

Ifølge ældresagen bruger halvdelen af landets kommuner et korps af frivillige til at yde ældrepleje, men dette er kun begyndelsen.

Hele 80 % af kommunerne har planer om at udvide antallet af de frivillige i ældreplejen, og Aarhus er en af de mange kommuner, der allerede er i fuld gang.

Her nedlagde man sidste år 100 fuldtidsstillinger på ældreområdet, mens antallet af frivillige er steget med 700 over de sidste to år.

Den ansvarlige rådmand fra Aarhus, Dorthe Laustsen, forsvarer denne udvikling med, at mens de ansatte laver det faglige arbejde, får de frivillige de mere spændende opgaver.

Se hele historien i tv-indslaget i toppen af denne artikel.