Efterlyste Lars: Politiet får mange henvendelser

16x9

Politiet efterlyser 49_årige Lars Kristian Kastrup_Jensen _ læs hans signalement her

Politiet i Østjylland efterlyste omkring klokken 19:30 tirsdag aften den 49-årige Lars Kristian Kastrup-Jensen.

Han forlod sit hjem i Odder i aftes i nedtrykt sindstilstand og er ikke set siden.

Seneste melding fra Østjyllands Politi omkring klokken 16 onsdag lød på, at der var kommet en hel del henvendelser i sagen.

- Der er mange, der har ringet. En del af henvendelserne går på, at han er set forskellige steder i Sønderjylland. Vi har dog endnu ikke fået noget afgørende nyt ind, siger den vagthavende ved Østjyllands Politi til tv2.dk.

Tirsdag fortalte politiet til tv2.dk.

- Familien er bekymret for ham, og derfor efterlyser vi ham. Han har sukkersyge, så han har brug for sin insulin.

- Der er ikke nogen steder, familien mener, han lige kunne finde på at søge hen, sagde Carsten Dahl fra Østjyllands Politi til tv2.dk tidligere på aftenen.

Politiet oplyser følgende signalement af ham i en mail til tv2.dk.

* Mand

* 49 år

* Dansk

* Cirka 190 centimeter høj

* Almindelig af bygning

* Karseklippet

* Bærer briller og var iført blå jakke, hvid t-shirt og jeans

* Han har tatoveret navne og stjernetegn på begge overarme

* Er formentlig kørende sort i en Ford S-Max med registreringsnummer GW29594

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du ringe til Østjyllands Politi på 114.

Hvis du har noget, du gerne vil fortælle til tv2.dk, kan du også skrive til redaktionen ved at bruge nedenstående formular eller sende en mail til 1234@tv2.dk.