Lene E. hånes for 'Somalien'- ups på Facebook

16x9

Den tidligere udenrigsminister får hug efter pinlig fejl i Facebook_kommentar

Det skulle have været en "dejlig nyhed", men Lene Espersens jubel over, at de to danskere Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn var blevet givet fri, endte med et pinligt optrin for politikeren selv.

- Dejlig nyhed efter nævnsmøde i eftermiddag at der er lykkedes at få frigivet gidslerne i Somalien, skrev den tidligere udenrigsminister kort før midnat på Facebook.

Men kort efter var flere læsere faldet over, at politikeren havde skrevet "Somalien" frem for "Somalia".

Således skrev Klaus Aagaard:

- Somalien? Hedder det ikke Somalistan?

Henrik Pedersen:
- Somalien?? Du burde da få dine skolepenge tilbage Lene. Der burde være rigeligt i kassen....

Jakob Fredson:
- Hahaha somalien.

Jonas Nikolaj Jensen:

og udover det,lene espersen.hvor ligger somalien egenligt henne ?? for så vidt jeg ved,så hedder det somalia...blot endnu eet bevis på,at du vist ikke har sat dig helt så godt ind i sagerne som du gerne vil give udtryk for med din statusopdatering...men så tror jeg da faen at i intet har gjort for at få søfolkene frigivet...i har ledt det forkerte sted...var der nogen der nævnte uduelige politikere ???

Derudover fik politikeren massiv kritik for den anden del af sin Facebookpost:

- og helt på sin plads at rette en kraftig kritik af Ekstra Bladet for at holde " sagen aktuel" og dermed forlænge og fordyre hele affæren! Nu må fokus tilbage på bekæmpelse af piraterne , med effektiv retshåndhævelse og militær magt, forfølge bagmændene og de store løsesummer og fokusere på alternativer til befolkningen.

Her gav adskillige læsere udtryk for, at de var dybt uenige med Lene Espersen. Således hylder flere læsere Ekstra Bladet, mens politikerne ikke roses i sagen.

Bl.a. skriver Tommy V. Pedersen:

- Hvem tror du lige du er Lene Espersen? Du af alle , har haft rigelige muligheder for at gøre noget i kraft at dit job som udenrigsminister. Men det havde vel ikke højstatus, da det `kun` var sømænd, der var fanget.Fanden tage jer uduelige politikere.