Bombetrussel mod Bostons domhus

16x9

Den federale retsbygning i Boston er onsdag aften blevet evakueret efter en bombetrussel.

De mange advokater, mediefolk og ansatte i bygningen fik ikke nogen forklaring, men fik blot besked på at forlade bygningen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vores korrespondent på stedet, Poul Erik Skammelsen, kan dog fortælle, at der var tale om en bombetrussel mod retsbygningen.

Mediefolk og indbyggere har stået i kø i flere timer, efter det på et tidspunkt forlød, at en mand, anholdt i sagen om bomberne mod Boston Marathon, skulle fremstilles senere i aften.

Historien om anholdelsen er dog senere dementeret af politiet i Boston.