LIVE-DEBAT: Danskerne diskuterer fremtidens skole

16x9

tv2.dk opdaterer løbende med det seneste nye om konflikten.

Lærerne er låst ude, skolerne kører på nødblus, hundredtusindvis af elever kan ikke få undervisning - lærer-lockouten er nu trådt i kraft.

Omkring 69.000 lærere og mere end en halv million elever er påvirket, og dagen igennem har TV 2 haft massivt fokus på den historiske konflikt.

tv2.dk har på denne side løbende opdateret om det seneste nye om konflikten.

Dækningen kulminerede i en stor debat på TV 2 kl. 21.25, hvor både den nuværende konflikt og udviklingen af den danske skole på længere sigt skal diskuteres.

Vær med i debatten
En debat, som også du havde mulighed for at blive en del af. TV 2's politiske kommentator Henrik Qvortrup var nemlig på plads ved debatten på Ålholm Skole i Valby og viderebragte løbende spørgsmål og indspark fra tv2.dk's brugere ind til ministeren, lærerforeningen, Kommunernes Landsforening, elever og de øvrige involverede.

Blandt deltagerne i aftenens TV-debat var Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening, Michael Ziegler fra KL, undervisningsminister Christine Antorini, Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og mange flere.

OBS: Ikke alle kommentarer vil blive vist i chatten. Vi bestræber os på at godkende kommentarer så hurtigt, vi kan.