Lockout: Send ungerne til boksning eller i junglezoo

Hvor skal dit barn passes under lærer_lockouten? Se nogle af mulighederne her

Hvordan kan du få passet dine børn? Send en mail til 1234@tv2.dk

En masse forældre til de hundredtusindevis af folkeskoleelever, der er ramt af lærer-lockouten, har haft travlt - og er stadig i gang med - finde babysittere eller alternative pasningsmuligheder til deres børn, som ikke kan komme i skole.

En lang række firmaer og foreninger rundt om i hele landet er dog parate til at hjælpe de mange forældre, der skal kunne passe deres arbejde i den kommende tid, og kreativiteten og valgmulighederne er mange for de lockout-ramte børn.

Tv2.dk har her samlet en liste med et udvalg af lockut-tilbud til forældre med børn i den danske folkeskole. Vær opmærksom på, at nogle af tilbuddene kan koste penge.

I Kerteminde Kommune inviterer Kerteminde Motionscenter elever fra 5. til 8. klasse at deltage i gratis boksefitness fra mandag til og med torsdag i uge 15 - og også ugen efter, hvis det bliver aktuelt. Børnene lærer konditionstræning, boksning på sandsække, teknik i slag og at få brugt kroppen. Tider og kontaktoplysninger kan findes på motionscentrets hjemmeside.

- Det handler mest om underholdning af børnene, så de får brændt noget energi af, fortæller instruktør Nicklas Bengtsson til tv2.dk.

I Fåborg-Midtfyn Kommune har en gruppe forældre lejet Svanninge Hallen fra klokken 7:45. Her kan alle børn kommer til leg og aktiviteter, og der vil være forældre til stedet hele tiden.

I Hvidovre Kommune tilbyder Hvidovre Tennis' trænere og ledere at aktivere børn i skoletiden fra 8:00 til 13:00, hvorefter de bliver afleveret i fritidshjemmet.

I Morsø Kommune tilbyder Jesperhus Feriepark fri entre til de lockout-ramte skolebørn på Mors under hele lærer-lockouten, så de mange elever kan bruge tiden i parkens aktivitetshal, junglezoo eller et tredje sted i parken.

I Københavns Kommune kan de skoleelever, der er medlem af Boldklubben Union og som ikke kan få tilbudt pasning, komme på fodboldskole fra 07:30 til 16:00 mandag til onsdag under hele lockouten. Boldklubben Union vil så udfylde børnenes skema med idræt med det primære fokus på fodbold.

I Rantzausgade i København inviterer bageriet Nordisk Brødhus til 'børnedage' for de skoleelever, der bliver ramt af lockouten. Her kan de lege og hjælpe til i bageriet fra 09:00 til 14:00.

Folkeskoleeleverne i Herning Kommune kan få lov til at komme en tur i rollespilsbutikken Færges Kælder i Herning, hvor de blandt andet kan spille brætspil under lærer-lockouten.

I Kolding Kommune kan børn fra 0. til 5. klasse komme en tur i Slotssø Badet i Kolding under lærer-lockouten. Vandpasningen er fra 8:00 til 14:00 fra tirsdag den 2. april, og til lockouten slutter. Kongeå Badet i Vamdrup tilbyder samme aktiveringsordning.

Skolebørn fra 0. til 6. klassen kan i Kolding, Svendborg og Vejle komme en tur i Bowl'n'fun-centrene, hvor der er åbnet op for legelandet fra tirsdag til fredag fra klokken 08:00-til 16:00.

I Køge Kommune arrangerer Golf Club Harekær 'Golf Akademi' under lærer-lockouten. Tilbuddet gælder for golfklubbens børnemedlemmer, der kan tage op til tre venner med. Golfpasningen er i første omgang fra onsdag til fredag fra 09:00 til 14:00, men hvis lockouten fortsætter, er golftræningen også en mulighed ugen efter.

Elever i 1. til 5.klasse med tilknytning til Herfølge Boldklub er velkommen til at tage klassekammerater med i klubben i tidsrummt 08:00-13.15, hvor der vil være masser af bevgelse og fodbold.

Folkeskoleelever i Odense Kommune kan få lektiehjælp fra tirsdag til fredag fra 12:00 til 16:00 hos Konservativ Ungdom, der omdanner deres lokaler i Odense til en lektiecafe for kommunens lockout-ramte børn.

Også i Odense tilbyder en flok spejderpiger fra Hunderup Gruppen at lave aktiviteter med børn fra 0.­3. klasse i tidsrummet 8:00 til 16:30.

I Ikast-Brande Kommune kan cirka 100 folkeskolebørn blive passet i Brande Hallerne under lockouten. Her kan de blive underholdt i tidsrummet fra 8:00 til 14:00 i centret, der har tre sportshaller, en svømmehal og et TV­lokale.

I Assens Kommune på Fyn kan cirka 25 folkeskoleelever blive passet i Barløseborg Golfklub, hvor fodbold, golf og andre sportsaktiviteter står på skemaet i de første to uger af en eventuelt lockout.

Hvordan kan du få passet dine børn? Send en mail til 1234@tv2.dk

.