Se vinderbillede af prostitueret

16x9

I dag er vinderne ved den prestigefyldte danske fotograf-prisuddeling, Årets Pressefoto, fundet.

Samtidig er den tilhørende udstilling med 157 fotografier åbnet på Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek i København.

Vinderen af årets hovedpris, Årets Pressefoto, er fotojournaliststuderende Marie Hald, der er i praktik ved Jyllands-Posten, for en billedserie af den 38-årige prostituerede Bonnie Cleo Andersen.

På vinderbilledet ser man en nøgen kunde ligge ovenpå den 38-årige prostituerende.

Billedet læner sig ind i debatten om prostitution og købesex og forestillingerne om overgreb, frivillighed og tvang, og dommerne er enige om, at det er billede, der ikke vil blive set mage til længe.

Tør træde i karakter
I Årets Pressefoto 2012/13 deltog i alt 2.859 fotografier fotograferet af 190 fotografer. Dertil kom 20 tv/video-indslag og 28 multimedieproduktioner.

Til kategorien Interaktiv Multimedie var der indsendt otte produktioner.

Ifølge juryen ved prisuddelingen er moralen i Årets Pressefoto helt klar i år: Alle vindere har det til fælles, at de tør træde i karakter som historiefortællere.

Derfor opfordrer de syv dommere nu flere danske fotografer til at komme ud af deres komfortzone og i højere grad tage ejerskab til de journalistiske historier.

En anden af hovedpriserne, Årets Pressefotograf, blev uddelt til Jacob Ehrbahn fra Politiken. Et af hans billeder, der er taget ved begravelsen af den knivdræbte Jonas Thomsen, vandt desuden Årets Nyhedsbillede, Danmark.