'Arven' og 'Taxa'-skuespiller død

16x9

Peter Steen blev 77 år gammel _ han er blandt andet kendt for sin medvirken i 'Arven'

Den danske skuespiller Peter Steen døde torsdag aften, 77 år gammel. Det bekræfter den prisvindende skuespillers søn over for ekstrabladet.dk.

­ Han åndede bare ud. Han havde alzheimer's, så det var en længere proces, siger sønnen, Rasmus Steen.

Peter Steen har spillet med i 'Olsen-Banden', 'Taxa' og 'Arven'.

I 2004 vandt han en Bodil og en Robert som bedste mandlige birolle i 2004 - for sin medvirken i Arven.

Døde ikke alene
Sønnen, som er bosiddende i København, var ikke ved sin fars side, da faderen døde på Bornholm, hvor han i mange år har boet.

- Men han var ikke alene, siger Rasmus Steen til ekstrabladet.dk.

Peter Steen bisættes fra Svanneke Kirke på lørdag.

En temperamentsfuld mand
Sønnen huser Peter Steen som en mand, der stillede store krav.

- Han var temperamentsfuld og meget givende. Han stillede krav til samtalen, siger sønnen.

Peter Steen blev født i Randers i 1936.

I 2003 udgav han sin erindringsbog 'Tak skæbne', hvor han giver et indblik i sit liv og karriere.

Han har været gift fire gange, blandt andet. med skuespilleren Lisbet Lundquist.

I 1981 blev han gift med Karen Nørregaard. Parret boede sammen i Svanneke på Bornholm.