En idealistisk efterretningsofficer

16x9

Af Ole Stuhr

Frank Søholm Grevil - major af reserven, kemiingeniør, alene med to børn, erklæret borgerlig og medlem af Venstre - er ikke længere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Han røg ud fra FE, da han i februar gik til Berlingske Tidende og fremlagde en række hemmelige efterretninger om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben og rejste tvivl om regeringens og Folketingets beslutningsgrundlag for at gå i krig mod Irak.

Oven i fyringen har politiet nu sigtet ham for at have offentliggjort oplysninger, der var hemmeligtstemplet af hensyn til statens sikkerhed - en forseelse, der kan koste ham op til to års fængsel.

Forleden stod Frank Grevil offentligt frem og erklærede, at han ikke kunne genkende de Irakoplysninger, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) videregav fra Folketingets talerstol. Og antydede dermed, at efterretningerne havde fået en politisk drejning, siden han slap dem i FE - måske i FE's top, måske i regeringen.

Hemmelige Irakpapirer lægges frem
For statsministeren er antydningen alvorlig, al den stund at en minister ikke må lyve for Folketinget, og efter et døgns betænkningstid besluttede Anders Fogh Rasmussen at fremlægge FE's trusselsvurderinger.

"Der er opstået en ganske ekstraordi­nær situation, hvor der rejses tvivl om regeringens troværdighed," lød begrundelsen fra statsminister Anders Fogh Rasmussen for at offentliggøre den klassificerede rapport.

"Det allermest spændende bliver at se, om den sætning, som Anders Fogh Rasmussen har gentaget et utal af gange, faktisk står i trusselsvurderingerne," siger Frank Grevil i et interview med Hans Pilgaard i Go' aften Danmark.

"Hvis den ikke gør det - og det har jeg en stærk fornemmelse af, at den ikke gør - så skal vi ud og finde ud af, hvor den så stammer fra," siger Grevil.

  • Den centrale sætning lyder:
    "Det har hele tiden været Forsvarets Efterretningstjenestes overordnede vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben".

"Statsministeren kan den i hvert fald udenad. Det kunne være sjovt at høre, hvor han har den fra," siger Frank Grevil.

Men hvorfor valgte Grevil at bryde den tavshed, der følger med jobbet som efterretningsofficer.

Den korte version af svaret kunne lyde, at manden er idealist.

Sådan beskrives han af kolleger i Berlingske Tidende, og selv forklarer Frank Grevil i Go' aften Danmark, at der er tale om en konflikt mellem moralske principper:

"Det handler om nogle demokratiske spilleregler, som jeg følte var trådt under fode," siger han.

Strukturelle problemer
Frank Grevil tør godt tro på, at sandheden kan bringes frem. I hvert fald, når det gælder de papirer, "der blev brugt til at klæde Folketinget på, så det - med meget knebent flertal - kunne vedtage lovforslag nummer 118".

Men siden han lækkede oplysningerne til Berlingske Tidende, er det gået op for ham, at der er tale om noget "strukturelt" i efterretningstjenesten eller statsadministrationen.

"Der er langt flere ting, der er blevet åbnet - vi står med langt flere ubekendte, end da jeg åbnede ballet tilbage i februar," siger Frank Grevil.

FE producerer ingen værdi for pengene
I Information konkretiserer Frank Grevil sin kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

"FE er reelt en organisation, som ikke producerer værdi for pengene. Vores analyser er på så generelt et plan, at oplysningerne ikke kan bruges til noget," siger han blandt andet.

For eksempel skal Forsvarets Sundhedstjeneste selv ud at indhente oplysninger, før en dansk lejr kan etableres. Det er for eksempel sket i Irak.

"Den generelle vurdering fra FE er ikke præcis nok," siger Frank Grevil, som mener at tjenesten er forfaldet til at være en slags nyhedscentral uden stor værdi for hverken regeringen eller forsvaret.