Kan skyde ti pile på 4,9 sekunder

Lars Andersen er verdens hurtigste bueskytte _ over en million har set hans YouTube_klip

Hvis bueskydning til OL var et spørgsmål om hurtighed - så ville Danmark vinde en sikker medalje.

For Lars Andersen fra Lyngby Bueskyttelaug er formentlig hurtigere end både Robin Hood og Legolas fra 'Ringenes Herre', når han sender pilene af sted.

Han er verdens hurtigste bueskytte - og i løbet af ugen er Lars Andersen blevet set 1.3 millioner gange på YouTube.

"Jeg er verdens hurtigste, og det har jeg principielt været i et år - og der er vel principielt ikke nogen, der kan konkurrere med mig," siger han til TV 2 Nyhederne.

Lars Andersen har en teknik, hvor han holder flere pile i hånden samtidig.

"Jeg har en verdensrekord, hvor jeg har skudt 11 pile op i luften, hvor jeg skød den førte op - og så var der 11 pile i luften samtidig, inden den første kom ned igen," siger han

"Og så kan jeg skyde ti pile på 4,9 sekunder."

Lars Andersen begyndte at interessere sig for bueskydning i forbindelse med rollespil.

Danskeren fortæller, at han er blevet kontaktet af mange folk - blandt andet om at deltage i et amerikansk talkshow og om en bogaftale.

Du kan se nogle af Lars Andersen bue-færdigheder og et interview med manden i videoklippet øverst i artiklen