Lars Barfoed går som minister

16x9

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) træder tilbage efter sagen om svigt i fødevarekontrollen. Det meddelte han på et pressemøde på Christiansborgher til aften.

"Jeg har meddelt statsministeren at jeg trækker mig tilbage som minister," siger Lars Barfoed til TV 2 NEWS. Lars Barfoed siger, at han har meddelt, at han går fra posten med det samme.

Lars Barfoeds beslutning kommer efter at Dansk Folkeparti har meddelt, at man ikke længere vil bakke ham op på grund af kritik fra statsrevisorerne.

Ministeren siger desuden, at han er meget overrasket over DF's beslutning om ikke længere at støtte ham.

Han kalder Dansk Folkepartis beslutning for "hyklerisk" og betragter det som "en krigserklæring" fra DF til De Konservative.

"Alt, hvad der er gjort på dette område, er sket i samarbejde med DF. Det samarbejde vil jeg da gerne takke DF for at være med til. Så meget større er min overraskelse over, at DF nu stikker halen mellem benene og løber fra det, de selv har været med til at gennemføre. Det, synes jeg, er hyklerisk af DF," siger Lars Barfoed.