Jordan: det er et fupnummer

16x9
Peter Andre og Jordan Foto:

Nøgenmodellen Jordan afviser, at det er hendes stemme på båndet

Den solbrune popsanger Peter Andre og hans storbarmede kone, nøgenmodellen Jordan, nægter at kende til de to stemmer, der optræder på duetten "A whole new world".

Duetten spreder sig ellers med raketfart på internettet, hvor de fire minutter og tyve sekunder af Disney-hittet er ved at blive lidt af et hit.

"Det er et fupnummer, og vi har gjort vores advokater opmærksomme på det," siger Jordans talskvinde Nicola Partridge ifølge den australske avis Daily Telegraph.

Ifølge Daily Telegraphs oplysninger skulle nummeret ellers være begyndelsen på en fælles musikkarriere for parret, der skulle skydes i gang med et album med cover-numre op til julehandelen i Storbritannien.