Anklage: Parterede storebror i 75 dele

16x9

I dag starter retssagen mod en 43_-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt sin storebror

I dag starter retssagen mod en 43-årig mand, der ved Retten i Næstved er tiltalt for at have dræbt og parteret sin 47-årige storebror i Fakse Ladeplads den 11. august i fjor.

Den 47-årige blev likvideret med tre skud og hans lig parteret på et badeværelse med en elektrisk bajonetsav. Liget blev parteret i mindst 75 dele, har anklageren i sagen oplyst ved et tidligere retsmøde.

Den 43-årige havde krudtslam i ansigtet og på hænderne, da han blev anholdt, og i hans hjem i Fakse fandt politiet 356 skarpe patroner og seks afskudte patronhylstre.

Politiet har fundet bajonetsaven med biologiske spor på klingen, men pistolen, som manden blev skudt med, er ikke fundet.

Motivet til mordet er ikke klart, men angiveligt var der et lille økonomisk mellemværende mellem brødrene, der i mindst en måned før drabet havde været uvenner.

Den 43-årige har hidtil nægtet sin skyld i drabet.