Nu kan du købe brændenælde og skvalderkål

16x9

Fra i morgen er der friske brændenælder og skvalderkål på hylderne. Se opskrifter her

Brændenælder og skvalderkål er for mange ukrudt, der skal væk. Men nu vil detailkæden Irma ændre danskernes holdning til de to planter.

Fra tirsdag bliver det nemlig muligt at købe både friske brændenælder og skvalderkål og dermed give et nyt pust til madlavningen.

En bakke med brændenælder eller skvalderkål vil koste 15 kroner. Især nælderne skal man være hurtigt for at få fingre i, for der er kun nok til et par ugers salg, lyder det.

Skvalderkålen ventes at være i butikkerne i en længere periode.

"Vi ønsker at styrke den danske madkultur," siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma.

Salget af de to planter skal ses i sammenhæng med Irmas satsning på det nordiske køkken.

"Målet er at bringe den mere jordnære filosofi bag det nordiske køkken, som en række kendte kokke har udviklet, videre til vores kunder," siger Hans Christian Ipland.

Se opskrifter med brændenælde og skvalderkål i øverst i linkboksen til højre.