Nullermænd kan skade dit ufødte barn

Støv kan være fyldt med hormonstoffer og kun hver ottende lufter tilstrækkeligt ud

Hver anden kvinde ved ikke, at det er vigtigt for hendes ufødte barns sundhed, at der bliver gjort rent en gang om ugen. Nullermændene indeholder nemlig hormonforstyrrende stoffer, der binder sig til støvet, der indåndes af kvinderne. Derfor lancerer miljøministeren nu en kampagne, som skal opdrage de gravide til at beskytte deres ufødte børn.

En undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen forud for kampagnen viser, at kun hver ottende kvinde lufter ud to gange om dagen, som anbefalingerne lyder på, og hver tredje kvinde tørrer ikke støv af og støvsuger hver uge.

Man ved endnu ikke præcis, hvor stort problemet med hormonforstyrrende stoffer er, men vi kan se, at der meget store problemer med mænds sædkvalitet, siger miljøminister Ida Auken (SF).

"Det er temmelig bekymrende, at så mange mænd har de her problemer, og det kan hænge sammen med de hormonforstyrrende stoffer," siger hun til TV 2 NEWS.

.