Eks-betjent dømt for racisme

16x9
Betjent nægter at bekæmpe narko Foto:

En tidligere politibetjent fik bøde, da han blev dømt for racistiske udtalelser

En tidligere politibetjent fik 10.000 kroner i bøde, da han i dag blev dømt for at komme med racistiske udtalelser.

Den 31-årige Lars Kragh Andersen havde ikke lyst til at møde op i Københavns Byret for at stå ved sine synspunkter. Derfor er der tale om en såkaldt udeblivelsesdom, hvor dommeren afgjorde skyld og straf, selv om hovedpersonen ikke var til stede.

På hjemmesiden 180grader skrev manden, at han var overbevist om, at muslimske mænd i "meget stort omfang" mishandler og dræber deres døtre.

Har selv sagt op
Det var i kølvandet på dommen over blandt andet folketingsmedlem Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, at den 31-årige følte trang til at ytre sig på nettet.

Lars Kragh Andersen gjorde en kontroversiel figur, da han som politimand satte spørgsmålstegn ved indsatsen mod hashsalget og i øvrigt ihærdigt har afvist at betale licens, fordi han følte, at det krænkede hans frihed.

Han har siden valgt at sige jobbet som betjent op.