I kajak gennem Sønderborgs gader

Der var forhøjet vandstand og oversvømmelser mange steder i Syddanmark i dag.

Flere steder nåede vandet halvanden meter over normalen. Det var det højeste i 10 år. Det skete bl.a. ved Faaborg, Haderslev, Aabenraa, Assens og Sønderborg.

Hos Båd og Motor i Faaborg skulle de sikre butikken med bl.a. sandsække, inden vandet steg.

Men så var der også motionisterne, som kunne sejle i kajak i gaderne. Den chance tog Ole Grønning fra Sønderborg.

"Nu hørte jeg jo lige i radioen, at vandet var steget til en meter og 35 centimeter. Så skulle jeg da lige ud og prøve," sagde kajakroeren.