Husker du disse billeder fra 2011?

16x9

Året der gik har været særdeles begivenhedsrigt. Se her en række mindeværdige billeder fra årets nyhedshistorier

Et par kysser hinanden midt i optøjerne i Vancouver i juni. Herunder kan du se andre billeder, som vi på den ene eller anden måde husker fra 2011

En lærer omkom og adskillige elever blev lagt i koma, efter ulykken i en dragebåd på Præstø Fjord i februar.

Konsekvenserne efter jordskælvet og tsunamien i Japan var markante. Her er en færge endt oven på en bygning.

En kæmpe strømhvirvel opstår ud for Japans kyst efter tsunamien den 11. marts. Over 200.00 mistede livet ved jordkælvet og den efterfølgende tsunami.

Jordskælvet og tsunamien ødelagde store dele af Japan.

Treårige Holger blev væk i Tranum Klitplantage i Nordjylland. Men han blev fundet igen.

Årets royale højdepunkt var prins Williams og Kate Middletons bryllup i England den 29. april.

Præsident Obama og Hillary Clinton følger i starten af maj aktionen mod Osama bin Laden tæt via en tv-skærm.

En kinesisk brud forsøgte selvmord, efter hendes mand fortrød giftemålet i sidste øjeblik.

I maj ramte en tornado byen Joplin i Missouri i USA. 89 personer omkom. Billedet fra dette gadehjørne viser noget om, hvor kraftig tornadoen var.

Den serbiske general Ratko Mladic tages til fange i slutningen af maj efter mere end et årti på flugt. Han menes at bære hovedansvaret for massakren på tusindvis af muslimske drenge og mænd i Srebrenica i 1995.

Tahrir-pladsen i Kairo blev centrum for opstanden mod præsident Mubarak, der gik af efter 40 år på magten.

En monstrøs støvsky dækker den amerikanske by Phoenix i juli.

Sangerinden Amy Winehouse døde af alkoholforgiftning i juli. Hun blev 27 år.

Mindehøjtidelighed i domkirken i Oslo for ofrene for Anders Behring Breiviks terror i Oslo og på Utøya. I alt mistede 77 personer livet.

England var i sommer ramme om voldsomme gadeoptøjer i flere byer. Bygninger blev sat i brand. Her springer en kvinde for livet.

Hunden 'Hawkeye' ligger ved sin herres kiste. Soldaten Jon Tumilson døde i Afghanistan i august. 29 andre amerikanere døde i Afghanistan den måned.

En stor sultkatastrofe ramte Østafrika. Her ses et barn i en flygtningelejr i Kenya. Pigen overlevede.

Europas to mest markante politikere var i tæt parløb hele året.

Denne svenske elg bragte sig selv på alverdens netmedier, da den spiste sig fuld i gærede æbler og derefter sov branderten ud i træet.

Robert Peraza mistede sin søn ved terrorangrebet på New York den 11. september 2001. Her mindes han sin søn ved mindesmærket for terrorangrebet.

Lars Løkke Rasmussen får under valgkampen stukket en baby i armene af en utilfreds kvinde, der er blevet ramt af regeringens familiesammenføringspolitik.

Helle Thorning-Schmidt bliver Danmarks første kvindelige statsminister. Her modtages hun af hundredvis af pressefolk foran sit hjem i København på valgaftenen den 15. september.

Occupy Wall Street-bevægelsen spredte sig til hele verden. Her får en demonstrant i Portland en omgang peber.

Apple's stifter, Steve Jobs, ses her kort før sin død den 5. oktober.

Store dele af Thailands hovedstad, Bangkok, blev oversvømmet. Det medførte bl.a. problemer med krokodiller i gaderne.

Afrikas længst siddende diktator, Muammar Gaddafi bliver fanget af oprørere. Han dør senere i ambulancen. Han blev formentlig skudt af en oprører.

Anders Behring Breivik dræbte i juli 69 unge mennesker på Utøya i Norge, efter han havde bragt en bombe til sprængning i regeringskvarteret i Oslo. Her føres han til retten.

Selima var et af krigens ofre i Libyen. Hun blev som én af 50 libyere efterfølgende behandlet på danske hospitaler. Selima har fået synet igen.

Lars Løkke Rasmussen stillede op til pressemøde i spin-skandalen. Det slap han ikke særligt godt fra.