Fartbøller skal bremses med teknik

Bilister, der groft bryder færdselsloven, bør straffes med en elektronisk fartbegrænsning i deres bil. Det foreslår Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i en ny rapport, der er kommet i dag.

Erfaringerne viser nemlig, at de inkarnerede fartsyndere er uden for pædagogisk rækkevidde. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker bygger deres rapport på et interview med 38 bilister, der sidste år blev taget ved kontroller i Jylland. Til en gruppe af dem anbefales fartbegrænseren.

Ifølge forslaget skal fartbegrænseren kun bruges som led i straf til bilister, der mange gange groft har overtrådt fartgrænserne.

Teknikken til en fartbegrænser er endnu ikke på plads, men der gøres forsøg i bl.a. Sverige.

På Christiansborg er både regeringen og Enhedslisten umiddelbart positive over for forslaget.