Arbejdsgruppe vil fjerne hiv-lov

Hiv-smittede, der har ubeskyttet sex med ikke-smittede, skal ikke længere risikere at komme i fængsel.

Sådan lyder konklusionen fra en tværministeriel arbejdsgruppe, efter at mulighederne er blevet bedre for at behandle hiv/aids-smittede.

I dag er sygdommen hiv/aids - som den eneste - omfattet af straffelovens § 252, stk. 2. Den straffer den, som på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom, med fængsel i op til otte år.

Ifølge et notat fra arbejdsgruppen betyder den forventede levetid for hiv-smittede imidlertid, at det retslige grundlag "ikke længere er til stede".

"Bekendtgørelsen bør derfor efter arbejdsgruppens opfattelse ophæves. Ophævelse af bekendtgørelsen vil betyde, at (udsættelse af fare for) overførsel af hiv-smitte ikke i sig selv vil være strafbar," hedder det i notatet.

Bekendtgørelsen blev indsat i straffeloven i 1994, efter at Højesteret havde afgjort, at en hiv-smittet mand, der gentagne gange havde haft ubeskyttet seksuel omgang med en række kvinder - uagtet han kendte til sin sygdom - ikke kunne straffes efter § 252.

Hiv-loven er sat i bero
Udtrykket "livstruende og uhelbredelig" dækkede dengang over, at det skulle være overvejende sandsynligt, at personer, som blev smittet med sygdommen, ville dø inden for maksimalt 10 til 15 år.

Efter de forbedrede behandlingsmetoder blev det i 2001 besluttet, at der ikke længere skulle stilles krav om, at døden indtræder inden for et nærmere bestemt tidsrum.

Siden 1994 har der været været i alt 15 sager om overtrædelse af § 252, stk. 2, hvoraf halvdelen ligger efter den seneste lovændring i 2001.

Den daværende justitsminister Lars Barfoed (K) besluttede tidligere på året at sætte hiv-loven i bero, indtil arbejdsgruppens anbefalinger lå klar.