59-årig døde under badetur

En 59-årig mand mistede i går livet under en badetur med sin hund ved Solrød Strand, oplyser Roskilde Politi.

Mandens hustru blev bekymret, da deres hund kom hjem alene, og hun lidt senere fandt mandens tøj liggende efterladt på stranden. Hun tilkaldte derfor hjælp hos politiet, og en redningshelikopter blev sendt til området, hvor man fandt den 59-årige mand liggende livløs i vandet. Politiet mener, han fik et ildebefindende ude i vandet og formentlig døde af et hjertestop.