Minut for minut: Sådan forløb 11/9 2001

Følg dagen for ti år siden fra Mohamed Atta går om bord på Flight 11 til Bush lover hævn

For ti år siden angreb al-Qaeda USA og dræbte næsten 3000 mennesker. Langt de fleste ofre var civile borgere. Her gengiver vi dagen i en historisk liveopdatering minut for minut.

12.02 Mohamed Atta og Abdulaziz al-Omari står på flyet i Portland, Maine.

Mohamed Atta og Abdulaziz al-Omari passerer sikkerhedskontrollen i Portland, Maine.

12:45 Atta og al-Omari ankommer til Logan Lufthavn i Boston.

12:52 Marwan al-Shehhi ringer til Atta fra en anden terminal på Logan for at bekræfte, at alt er klar til aktionen.

Marwan al-Shehhi

13:35 Atta og al-Omari går om bord på American Airlines Flight 11.

13:40 Resten af kaprerne af American Airlines Flight 11 går om bord.

13:59 American Airlines Flight 11, en Boeing 767, letter14minutter senere med kurs mod Los Angeles. I alt 92 er med om bord, blandt dem fem flykaprere.

14:14 United Airlines Flight 175, en Boeing 767 med 65 mennesker om bord letter fra Logan Lufthavn i Boston. Om bord er fem flykaprere.

14:14 Flight 11 følger ikke flyvelederens anvisninger om at gå op til 10,6 km.s højde.

14.19 Stewardessen Betty Ong på Flight 11 slår alarm til American Airlines:

Stewardessen Betty Ong i sin American Airlines-uniform.

14.19 "Der er ingen, der svarer fra cockpittet, der nogen, der er stukket ned på business class"

14.19 "Og jeg tror, der er tåregas, vi har svært ved at trække vejret."

14.19 "Jeg er ikke sikker, men jeg tror, vi bliver kapret."

14.19 Betty Ong fortæller, hvordan to af personalet er blevet stukket ned.

14.20 Luftfartsmyndighederne i Boston konstaterer, at Flight 11 formentlig er kapret.

14.21 American Airlines Flight 77, en Boeing 757 med 64 om bord letter fra Washington med kurs mod Los Angeles. Om bord er fem flykaprere.

14.21 Flight 11's automatiske kommunikationssignal slås fra, men flyet kan fortsat følges på radar.

14.21 Myndighederne kan nu kun se Flight 11 som en prik på radarskærmen, ingen andre oplysninger kan hentes ned fra flyet.

14:24 Kaprerne sender en besked via radioen fra Flight 11.

14.24 Kapreren Atta har formentlig taget fejl og taler over radioen i stedet for flyets interne højttaleranlæg:

14.24 "Vi har taget nogle fly. Bare forhold jer roligt, så sker der ikke noget."

14.24 "Vi er på vej tilbage til lufthavnen."

1. lydoptagelse med Mohamed Atta fra det kaprede fly

14.24 Radiosendingen, der kan høres af flyvelederne, afbrydes få sekunder

14.24 Atta taler igen: "Ingen bevæger sig. Der sker ikke noget."

14.24 "Hvis nogen bevæger sig, udsætter de sig selv og flyet for fare. Bare forhold jer i ro."

14.24 Sendingen afbrydes.

14.26 Flight 11 sætter kurs syd mod New York City.

14.34: En 3. radiotransmission fra Flight 11:

14.34 "Forhold jer i ro. Vi er på vej tilbage til lufthavnen. Gør ikke noget dumt."

2. lydoptagelse med Mohamed Atta fra det kaprede fly

14.34 To F15-piloter gør sig klar til at gå på vingerne.

14.41 United Air Lines Flight 93, en Boeing 757 med 44 om bord, letter fra Newark med kurs mod San Francisco. Om bord er fire flykaprere.

14.44 Stewardessen Amy Sweeney, Flight 11, ringer til myndighederne:

Amy Sweeney slår alarm.

14.44 "Der er noget galt, vi er hurtigt på vej ned,"

14.44 "Jeg ser vand, jeg ser bygninger... Jeg ser bygninger."

14.44 "Vi flyver lavt, vi flyver meget, meget lavt."

14.44 "Åh Gud, vi er alt for langt nede." Opkaldet afbrydes.

14.46 To F15-fly beordres til at afskære Flight 11 vejen, fordi der ikke er radiokontakt til flyet.

14.46 Flight 11 flyves direkte ind i World Trade Centers nordtårn.

14.46 Flyet rammer nordsiden af bygningen mellem 93. og 99. etage med omkring 790 km/t.

14.46 Flyet skærer stort set uskadt ind i konstruktion, hvor det eksploderer. Ingen herover har nu mulighed for at komme ud.

14.46 Luftfartsmyndighederne ved ikke, at flyet har ramt WTC og kigger efter det på radaren de følgende minutter.

14.48 Den lokale tv-station WNYW rapporterer som den første om katastrofen.

Peter Hanson er på United 175 med hustruen Sue og deres toårige datter Christine.

14.52 Peter Hanson ringer til sin far fra United 175:

14.52 "Jeg tror, de har overtaget cockpittet. En af personalet og en anden oppe foran kan være dræbt."

14.52 "Flyet laver mærkelige bevægelser."

14.52 Et medlem af personalet på United 175 ringer og siger, at flyet er kapret, begge piloter dræbt, en fra personalet stukket ihjel og kaprerne formentlig styrer flyet.

14.55 Præsident George W. Bush informeres fejlagtigt om, at et tomotors fly har ramt WTC.

14.55 Præsidenten går ind for at besøge en klasse på Emma E. Booker Elementary School i Florida.

15.00 Peter Hanson ringer igen til sin far fra Flight 175:

15.00 "Det er slemt, far. En stewardesse er stukket ned, og de har tilsyneladende knive og tåregas."

15.00 "De siger, de har en bombe."

15.00 "Passagerne bliver dårlige og kaster op. Flyet laver hakkende bevægelser."

15.00 "Jeg tror, vi er på vej ned. Jeg tror, de vil flyve ind i en bygning i Chicago eller et andet sted."

15.00 "Du må ikke være bekymret, far. Hvis det sker, kommer det til at ske hurtigt."

15.00 Faderen Lee Hanson hører et kvindeskrig i baggrunden, og sønnen siger: "åh Gud, åh Gud," og opkaldet afbrydes.

15.01 En flyveleder fra New York slår alarm: "Vi har adskillige hændelser her. Det eskalerer helt, helt vildt."

15.01 "Vi har brug for at få militæret sat ind. Der sker et eller andet. Vi har andre fly, der kan være i en lignende situation."

Fly nr. 2 rammer sydtårnet

15.02 Flight 175 flyver med omkring 950 km/t ind i sydsiden af WTC's sydtårn mellem 77. og 85. etage.

15.02 Sammenstødet filmes af adskillige tv-selskaber, der allerede er ude for at dække det første, og millioner af mennesker ser sammenstødet live.

15.02 Dele af flyet passerer hele vejen gennem bygningen og lander så langt som seks boligkarrer væk.

15.02 I sydtårnet er en trappeskakt intakt fra top til bund, men denne fyldes med røg. Mange søger op mod taget i håb, om at blive undsat fra luften.

15.03 Journalister og studieværter begynder at tale om muligheden for et terrorangreb.

15.05 Bush skal til at læse The Pet Goat for en skoleklasse, da hans stabschef hvisker ham i øret.

15.05 "Et andet fly har ramt sydtårnet. Amerika er under angreb."

15.05 Bush beslutter at fortsætte, som om intet er sket. Efter eget udsagn for ikke at skræmme de unge.

15.08 Der udstedes flyveforbud for alle fly, der skal passere New Yorks luftrum.

TV 2 afbryder serien Små og store synder pga. terrorangrebet

15.17 Alle lufthavne i New York lukkes.

15.17 CBS News' korrespondent fortæller, at efterretningsfolk mistænker Osama bin Laden.

Fly nr. 2 rammer sydtårnet

15.21 Alle broer og tunneler til Manhattan lukkes.

15.24 Myndigheder oplyser luftvåbnet om, at Flight 77 formodes kapret.

15.26 Alle civile fly beordres til jorden.

15.28 Flykaprere stormer cockpittet på Flight 93 og overtager flyet. Kapringen bliver overhørt af flyveledere i Cleveland.

Bushs første udtalelse

15.29 Bush giver sin først udtalelse om angrebet for 200 lærere og elever på skolen.

15.29 Han vil tage til Washington for: "vi har haft en national tragedie." Han holder et øjebliks stilhed.

13.31 Bush kalder sammenstødene "angiveligt et terrorangreb på vores land".

15.32 "Bliv siddende. Vi har en bombe om bord," lyder en radiotransmission fra Flight 93, som opfanges af flyvelederne i Cleveland.

15.33 Luftfartsmyndighederne advarer Secret Service i Det Hvide Hus om, at et tavst fly er på vej imod dem.

15.37 Flight 77 flyver ind i Pentagons vestlige side, og der opstår en voldsom brand.

15.37 Alle flyets 64 ombordværende og 125 i bygningen omkommer.

Flykapreren Ziad Jarrah.

15.39 En ny radiotransmission går igennem fra Flight 93, hvor Ziad Jarrah taler:

"Øh, dette er kaptajnen. Vil gerne have, at I alle bliver siddende. Der er en bombe om bord, og vi er på vej tilbage til lufthavnen."

15.45 Alle fly over USA beordres til at lande snarest muligt. Mere end 4500 fly er i luften.

15.45 For første gang i USA's historie udstedes et totalt flyveforbud over hele landet.

15.48 Kongressen og Det Hvide Hus' vestfløj evakueres.

15.57 Præsident Bush forlader Florida på Air Forces One. Flyet cirkler rundt i omkring 40 minutter, mens situationen drøftes.

15.57 Mindst tre passagerer går til modstand mod de fire knivbevæbnede kaprere på Flight 93.

15.57 Passagererne har tilsyneladende fået besked om de tre andre flys skæbne over mobiltelefon.

15.59 WTC's sydtårn begynder at kollapse

15.59 Enorme grå-hvide skyer af beton og gips blæses ud i gaderne

15.59 Der er gået 57 minutter siden sammenstødet.

Sydtårnet kollapser

16.00 Alle brandmænd beordres mindst to gange til at komme væk.

16.01 Flyvelederne oplyser, at Flight 93 vipper med vingerne. Tilsyneladende for at afværge passagerernes modangreb.

Niels Brinch om flystyrtet i Pennsylvania

16.03 Flight 93's sorte boks optager, at kaprerne beslutte at lade flyet styrte pga. passagerernes modstand.

16.03 United Airlines Flight 93 styrter til jorden 129 km fra Pittsburgh, Pennsylvania, da passagererne forsøger at trænge ind i cockpittet. Alle 44 om bord omkommer.

Ziad Jarrahs pas fundet i vraget af Flight 93.

Niels Brinch opsummerer

Indslag fra TV 2/NYHEDERNE

16.11 Øjenvidner beretter om folk, der springer ud fra WTC.

Pentagon og bin Laden

16.20 Bush fortæller, at han har autoriseret en nedskydning af fly, hvis det er nødvendigt.

Nordtårnet kollapser

16.28 Nordtårnet på World Trade Center kollapser.

16.28 Ingen over etagerne, hvor flyet ramte overlever.

16.28 Der er gået en time og 42 minutter siden sammenstødet.

Caroline Boserup og et øjenvidne

Tony Blair om terrorangrebet

16.50 New York udsætter et lokalvalg, der skulle have fundet sted på dagen.

Arafat fordømmer angrebet

16.56 Palæstinenserleder Yasser Arafat holder en tale i Gaza, hvor han lægger afstand til angrebet.

16.56 Arafat kondolerer på vegne af sig selv og det palæstinensiske folk til præsident Bush, USA's regering og det amerikanske folk.

16.56 "Vi er fuldstændig i chok, fuldstændig i chok. Ufatteligt," lyder det fra Arafat.

17.00 New Yorks borgmester Giuliani beordrer en del af Manhattan evakueret.

17.02 FN-bygningen meldes fuldstændigt evakueret.

Opsummering i studiet

Chirac om terrorangrebet

Opsummering fra studiet

17.15 Giuliani: "Jeg frygter, at et skræmmende antal liv er gået tabt."

Steffen Jensen analyserer situationen

17.17 En terrorekspert udtaler: "Jeg vil sige, at Osama bin Laden står øverst på listen."

17.17 New York beskrives som en krigszone.

Niels Brinch: 156 er døde

17.23 American Airlines meddeler, at to af selskabets fly er gået tabt med 156 mennesker.

Poul Erik Skammelsen igennem på telefonen fra New York

Niels Brinch om Taleban

NATO evakuerer

Poul Erik Skammelsen

Taleban tager afstand

18.04 Los Angeles Internationale Lufthavn, destinationen for tre af de kaprede fly, lukkes og folk evakueres.

18.15 San Francisco Internationale Lufthaven, Flight 93's destination, lukkes og folk evakueres.

Folk springer i døden

Poul Nyrup udtaler sig

18.23 En polititalsmand fra New York siger, at flere tusinder kan være omkommet.

18.30 50 fly har fået tilladelse til at gå på vingerne. Ingen tegn på yderligere angreb.

Dansk øjenvidne fra Washington

Niels Brinch stiller om til 19-nyhederne

19.04 Bush udtaler fra en flybase i Louisiana, at USA er i højeste alarmberedskab:

19.04 "Tag ikke fejl. De forenede stater vil jagte, fange og straffe de ansvarlige for disse kujonagtige handlinger"

Colin Powel kommenterer angrebet

Bush: Vi finder jer

Dansk øjenvidne fra Washington

Poul Erik Skammelsen igennem fra New York

Kilder: AP, CNN, ABC News, New York Times, The Boston Globe og Fox NEWS.