Får ikke en kr. for måneder i fængsel

Østre Landsret har netop afgjort, at en 35-årig mand fra Østerbro ikke får de krævede 224.000 kr. i erstatning for tre en halv måneds varetægtsfængs­ling, hvoraf de 41 dage var i isola­tion. Manden havde nemlig handlet så uforsigtigt, at han selv var skyld i fængslingen.

Politiet havde aflyttet en telefonsam­tale, hvor en af mandens venner, der var mistænkt for narkohandel, bekla­gede sig over, at han var presset af Bandidos. Senere observerede politiet, at vennen gav den 35-årige en tung kuffert, som vennen hentede igen efter et par dage. Det viste sig efterfølgende, at kufferten indeholdt 15 kg hash.

Den 35-årige blev ikke dømt for at have opbevaret hashen, fordi anklagemyndigheden ikke kunne bevise, at han vidste, hvad kufferten indeholdt.