Erhards yndlingsaversion ser tilbage

16x9

Bogaktuelle Mogens Vemmer skabte dansk børne_tv _ og politisk dramatik.

Tv er politik. Det er kamp om danskernes holdninger og værdier. Det vidner den nye erindringsbog fra børnetv-legenden Mogens Vemmer om. TV 2|Politik mødte manden, der i den grad i 70'erne kunne få partistifteren Erhard Jakobsen op af stolen.

Af Rasmus Nielsen

Politik er langtfra alene noget, de stemmer om i folketingssalen. Vælgerholdninger og dermed i sidste ende politiske flertal dannes i høj grad via tv-skærmen.

Især indtil TV 2 i 1988 fik brudt fjernsynsmonopolet i Danmark, havde Danmarks Radio betydelig politisk magt.

Hvad programcheferne brugte deres store midler til at putte i kassen på folk, havde stor politisk betydning. Der blev flyttet holdninger og værdier, når tv sendte.

Dengang i 70'erne og 80'erne sagde brede kredse, især liberale og borgerlige, at DR var udpræget socialdemokratisk. Nogle tv-folk forsvarede sig med, at i så fald var det en sund modvægt til den borgerlige dagspresse.

Den snart sagt legendariske chef for DRs tv- og radioafdeling for børn og unge, Mogens Vemmer (født 1935), blev dog ikke kaldt socialdemokrat, snarere det der er "værre/mere venstresnoet".

Han lå i flere år i kamp med CD's stifter, afdøde Erhard Jakobsen, der med sine Aktive Lyttere og Seere optog og udskrev B&U-programmer i et forsøg på at dokumentere, at Vemmer og hans åndsfæller forsøgte at præge børn og unge i en ensidigt venstreorienteret retning.

Vemmer er aktuel med sin erindringsbog "Fjernsyn for dig - 50 år med verdens værste seere" (forlaget Gyldendal & DR, 304 sider, netop udkommet, 299 kr.).

Flere kapitler handler netop om den politiske kamp om børne-tv.

Fornylig gik den ellers stadig virkelystne og kampivrige Mogens Vemmer på pension - nok snarere tvunget af dåbsattesten end af egen fri vilje.

TV 2|Politik møder Mogens Vemmer i hans hjemmemiljø, der mere bærer præg af borgerlighed end af alternativ levevis. En stille villavej i Hellerup, hvor tv-skaberen har boet i 32 år med først sin ene, så sin anden kone ... "ja, nogle måneder nærmest med dem begge", siger han og ler.

Er den Vemmer, der ophidsede Erhard, Poul Schlüter (K), Ib Thyregod (V) og andre borgerlige i 70'erne og 80'erne, da gået hen og blevet borgerlig selv?

"Jeg føler mig ikke hjemme noget politisk sted. Har aldrig været medlem af noget parti. Er medlem af folkekirken, og det er så det. Hvis jeg stemte efter hjertet (og mon ikke det sidder tæt ved SF, red.), måtte jeg sælge mit hus. Jeg lukrerer på den borgerlige regerings modvilje mod at beskatte middelstandens husejere."

Yderst venstreorienterede i front
Mogens Vemmer er igen i mediernes spotlight med sine erindringer. Når han selv ser tilbage, hvad var det så politisk set, der skete, da Danmarks Radio sidst i 60'erne og frem opbyggede en banebrydende radio- og tv-afdeling med programmer specielt til børn og unge - den afdeling, den gamle lærer og studenterspeaker gjorde til sit livsværk?

"Som lærer havde jeg lært at fange og fastholde børns interesse. Vi vidste ikke en pind om tv - men sprang ud i det. Vi blev udfordret hele tiden, og derfor blev jeg, selv om jeg engang i 1966 blev tilbudt at blive en slags tv-officer i UNESCO i New York. Jeg sagde nej, for jeg var bange for at gå til i tobak og spiritus, og så blev det altså B&U.

Mine medarbejdere kom fra progressive, radikaliserede kredse. Ikke sådan nogen med "sin egen lykkes smed". Vi måtte ligefrem opsøge borgerdyrene for at få balance på redaktionen. De politisk radikale var simpelthen de mest aktive. De tog patent på at være ungdomsvenlige og interessere sig for den næste generation. Børnevenlighed, som jeg kalder det. Rent ud sagt så flokkedes yderst venstreorienterede om B&U-afdelingen. Der var flere meninger end fakta at få fra medarbejderne. Ingen af dem var jo journalister i starten.

Men det var et stort problem, for som medarbejder i Danmarks Radio måtte man ikke have meninger. Ja, altså, så var det, Sølvhøj (daværende generaldirektør, også kendt som socialdemokratisk kulturminister og senere dronningens hofmarskal) sagde: - Så find én, du kan interviewe, der mener det samme som dig selv.

På den tid skete jo en radikal ændring af samfundet, bl.a. med ungdomsoprøret. Forældre i 60'erne og 70'erne var bange for, at den nye generation ville noget helt andet end dem selv. De ville ryge hash fremfor at drikke øl - forældrene blev usikre.

Jamen, Erhard Jakobsen så da rigtigt, da han gik i kødet på os. Han blev så rasende, kunne ryge helt i vejret, når han havde talt sig varm på et halvt minut. Han var en begavet politiker, og jeg burde dengang have forstået, at det ikke specielt var os, han angreb ... han gik efter en større sag, der handlede om at skabe sig selv en platform for sit nye parti CD."

Hvad den politiske kamp om tvs påvirkning af børn og unges værdisæt så handlede om, er detaljeret og subjektivt beskrevet i "Fjernsyn for dig". Det var f.eks., når Mogens Vemmer fortalte skolepiger, at den direkte vej til at komme af med en kedelig lærer var at forføre ham - og sikre sig vidner. Eller når en lærer satte et kondom på et kosteskaft. Eller når Vemmers afdeling som faktum oplyste, at det er de færreste hashrygere, der ender på hårde stoffer.

Sådant gik man skrækkelig meget op i for en menneskealder siden.

Hvem vandt - Erhard eller dig?

"Vi i afdelingen fik en fælles fjende i Erhard, så vi holdt bedre sammen. Socialdemokraterne turde ikke kritisere os af frygt for at blive slået i hartkorn med Erhard. Aktive Lyttere og Seere optog det hele, så vi måtte for alt i verden være fejlfri ... det hjalp os sådan set."

Mogens Vemmer besvarer ikke spørgsmålet om, hvem der vandt. Hans bog bærer præg af dét, enhver på 45 år eller yngre ved: At Danmarks Radio i årtier producerede programmer, der huskes af de fleste som nogle af deres første livserindringer.

Bamse & Kylling, Kaj og Andrea, Cirkeline, Sonja, julekalendre, Kikkassen, Jimmy Stahr (også kendt som S-medlem af Folketinget, red.), Elith Nørreholm og Poul Kjøller - for nu at nævne programmer og personer i flæng.

Vemmer konstaterer, at den stride politiske modstand mod hans tv-iværksætteri for børn og unge stak dybere end Erhard Jakobsen og hans lyttecentral i Aktive Lyttere og Seere:

"Der var to skoler. Den ene dyrkede eventyret, gerne med dukker, hvor børn kunne gennemleve hele følelsesregistret. Den skole trivedes navnlig i de små samfund på landet. Overfor stod storbyens køkkenbordsrealister, der ville fortælle børnene, at ikke alle forældrepar altså bliver sammen.

Et pædagogisk dobbeltløb, hvor navnlig køkkenbordsrealisterne havde svært ved at få fodfæste.

Erhard havde jo ret, når han angreb P4 og programmet Tværs (hvor unge fik telefoniske råd af socialrådgiver Tine Bryld, red.). Tines råd kunne være kloge nok for den unge, men urealistiske i forhold til forældrene. Hvis de hørte Tine, ville de øjeblikkeligt slukke radioen.

Gik dine medarbejdere aldrig politisk for langt?

Jo, der var nogle gange, hvor jeg måtte skride ind. Efter EF-afstemningen i 1972 vågnede jeg op til vores program, hvor man sagde, at fra nu af skulle danske børnehavebørn synge "Deutschland, Deutschland über alles".

Der var også et afsnit om Cirkeline i USA, der aldrig blev sendt. Det var simpelthen så USA-fjendsk og i øvrigt uforståeligt for små børn dengang i midten af 60'erne."

Hader kommercielle events
Mogens Vemmer er, som det sig hør og bør for en lidt ældre, utilfreds med tiden, hvor f.eks. DR gerne vil lave en særlig børnekanal, noget der da burde være hans kop te?

"I dag smører man margarinen så tyndt ud, at det bliver til ingenting. Hvis man vil lave 8-10 timers dagligt tv for børn, så bliver det for tyndt. Ligeså skidt som de mange dårlige tegnefilm, tv sender nu om stunder.

Tv er simpelthen et genialt fremførelsesmiddel til alt godt for børn og unge. Ærgerligt, at man gør det så dårligt i dag. Jeg kan sgu ikke se forskel på, om programmerne sendes med det ene eller andets kanal-logo på.

I det hele taget handler børnekultur efterhånden kun om kommercielle interesser. Om hvordan man får solgt noget til børn. Jeg hader "events" som Melodi Grand Prix for børn," siger Mogens Vemmer næsten helt resigneret.

"Senest er Pokémon nok det grelleste eksempel, hvor der under den populære slutsang vises billeder af de andre 75 Pokémonfigurer, man skal huske at købe til samlingen. The pester-effect - plageeffekten, er branchens karakteristik af systemet. Enkelt og effektivt", som Vemmer skriver i sin bog.

Slap for musikafgift
Mogens Vemmer virker tilfreds, nærmest stolt af sit virke for DR gennem 50 år.

"Ja, det har haft betydning, hvad vi lavede. Vi har haft betydning for børn og unge, vi har været med til at fortælle børn ude omkring, at der var et andet børneliv i storbyen. Vi har været med til at ændre børnekulturen. Vi var med til, at børn fik stemme og blev taget alvorligt på deres egne præmisser."

Mogens Vemmer er blandt venner og kolleger kendt for sin sparsommelighed og evne til at vride bevillinger ud af systemet. I sin bog omtaler han et særligt fortrin ved tegneren og fortælleren Jørgen Clevin, som kunne nynne nogle improviserede toner, som dels kunne forstås internationalt, dels ikke kostede musikafgift. Alt tæller, når noget skal bygges op.

"Det er en del af B&U's succes, at vi kunne skaffe midler," nøjes han med at sige.

Vinker
"Man skal ikke være 10 skridt foran, hellere kun 2. Vi var nogle gange de 10 skridt foran," slutter Mogens Vemmer, før han vinker farvel fra havestuen med udsyn til Bamse & kylling-huset nede i haven.

Han går ind i huset. Der er bamse- og kyllingsengetøj på sengen. I sofaen sidder Bamse og vinker tilbage til sin åndelige far.

Mogens Vemmer har levet. Han er hverken en dukke eller en fantasi. Højst selv et eventyr. Så læs hans erindringer "Fjernsyn for dig". Under alle omstændigheder vil ét af hans programmer af sig selv dukke op i din erindring.