Tysk ubåd fundet ved Thyborøn

VIDEO: Danske dykkere har fundet vraget af en tysk ubåd, der blev sænket i 1917

Et hold af Danmarks mest erfarne dykkere har fundet resterne af en hidtil ukendt tysk ubåd, der var den sidste af slagsen, der blev sænket i danske farvande under første verdenskrig. Det skriver TV 2|MIDT-VEST.

Ubåden er blevet fundet sydvest for Thyborøn af dykkere, der i søndags sejlede ud fra Esbjerg på den specielle mission.

Tidligere har man ledt efter ubåden 80 kilometer vest for Manø, men i 2005 viste sonaroptagelser, at der lå et vrag på størrelse med ubåden 157 km sydvest for Thyborøn.

Ramt af mine i 1917
Dykkerholdet har ved hjælp et fjernstyret robotkamera filmet vraget, der ligger 46 meter under havets overflade. Det har været i stand til at bekræfte, at vraget er ubåden, der formentlig blev ramt af en mine i 1917.

Tre mand fra ubåden skyllede efterfølgende i land ved Blåvand og Søndervig, mens resterne af de resterende 23 søfolk stadig befinder sig i selve ubåden.

Du kan se nogle af de videobilleder, som dykkerholdet har lavet, ved at klikke i afspilleren øverst i artiklen.