Stor islam-konference i Danmark

Der afholdes stor, international islam-konference i Danmark i morgen som reaktion på Muhammed-krisen. Over 1000 muslimer ventes at deltage i konferencen i Bella centret, og der vil være flere internationale og danske talere bl.a. Londons borgmester Ken Livingstone.

Det er den engelske TV-kanal Islam Channel, der afholder konferencen. Temaet er hvordan man fremmer forståelsen for muslimer og hvordan man i fremtiden undgår islamofobi - altså had mod islam - i den vestlige verden.