Østlige Libyen bryder med Gaddafi

Oprørske soldater siger, at den østlige del af Libyen er brudt fri af Muam­mar Gaddafis regime, som ifølge øjen­vidner har brugt kampvogne, kampfly og lejesoldater til at nedkæmpe et folkeligt oprør.

"Alle de østlige regioner er ude af Gaddafis kontrol nu ... hæren og folket står sammen hånd i hånd her," siger en nu tidligere major i hæren Hany Saad Marjaa. Udtalelsen kommer kort efter det statslige tv har oplyst, at Gaddafi i en tv­-tale vil give meddelelse om reformer.

Der er tirsdag sporadiske kampe i den østlige by Tobruk, siger en korrespondent for Reuters.