Føler sig ført bag lyset af Børnefonden

Lise Knokgård frygter, at der er noget helt galt med kontrollen af hendes sponsorpenge

Lise Knokgård føler sig ført bag lyset af organisationen Børnefonden.

De sidste 15 år har hun været sponsor for en nu 20-årig ung mand i Afrika, men ifølge Børnefonden går han stadig i 4. klasse, tegner børnetegninger og i sommer forsvandt han.

Nu frygter Lise Knokgård, at der er noget helt galt med kontrollen af hendes sponsorpenge.

Dert var da Lise Knokgårds sponsorbarn Daniel i Benin fyldte 20, at begyndte hun at undre sig, og kontaktede Børnefonden.

Tegninger af tændstikmænd
"Det undrede mig, at han som 20-årig fortsat gik i 3.-4 klasse, og det havde han gjort de sidste mange år ifølge de breve, som jeg havde modtaget. Det var de samme tegninger af tændstikmænd, som han blev ved med at sende," fortæller hun.

"Jeg pointerede over for Børnefonden, at Daniel bruger al sin fritid på at spille fodbold og være sammen med sin lillebror. Det gør han fra han er fem år til han er 19 år, da jeg får det sidste brev," fortæller hun videre.

Hun beder om et billede af Daniel, og efter fire måneder modtager hun et svar.

"De skriver, at de har bestilt en fremtidsplan og nye billeder. I den forbindelse er de blevet opmærksomme på, at Daniel slet ikke er tilknyttet projektet mere. Han er flyttet til hovedstaden," fortæller Lise Knokgård.

Har du haft lignende oplever med dit sponsorbarn? Så skrive til os på 1234@tv2.dk eller i kommentarfeltet nedenfor.