Mistænksom mor fældede børnelokker

16x9

Mistænksom mor opdagede, at hendes datter var offer for 45_årig børnelokker

Det nytter noget, når forældre holder øje med deres børns færden på inter­nettet og i øvrigt. Det var nemlig en mistænksom mor, der ledte politiet på sporet af en 45-årig børnelokker fra Glostrup. Onsdag blev han idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have købt sex af to 15-årige piger. Det er forbudt, fordi pigerne er under 18 år.

"Det var moren til den ene af pigerne, som blev mistænksom og rettede henvend­else til politiet, som så indledte en efterforskning af sagen, fortæller anklager Rasmus Petersen fra Køben­havns Vestegns Politi.

Sendte lumre sms'er til pigerne
De to piger kendte ikke hinanden, men blev begge ofre for børnelokkerens færden på internettet. Her fik han i løbet af 2010 kontakt til begge piger, som han mødtes med og betalte penge for sex.

Ifølge Ramus Petersen mødte han begge piger en enkelt gang hver. Men han sendte også lumre sms-beskeder til pigerne. Derfor blev manden også dømt for blufærdighedskrænkelse.

Ved domsafsigelsen onsdag valgte den 45-årige mand, der på forhånd havde erkendt sine synder, at acceptere sin straf.