Livstid for at dræbe kone og børn

16x9

Den 51-årige Steen Lassen er i dag ble­vet idømt livsvarigt fængsel for at dræbe sine to børn og sin hustru. Retssagen blev ført som en tilståelses­sag, hvor han indrømmede, at han har dræbt både kone og børn. Manden udbad sig betænkningstid i forhold til om han vil anke dommen.

Sagen kom til politiets kendskab, da Steen Lassen med vilje kørte galt fredag den 7. maj. Manden bragede ind i en sættevogn og på passagersædet sad hans 12-årige datter. Datteren døde dog ikke i ulykken, så Steen Lassen skar halsen over på hende.

Politiets videre efterforskning førte hjem til familiens hus på Tværager 46 i Greve, hvor man fandt den ældste datter på 18 år og hans hustru på 50 år knivdræbt i hjemmet. Han havde dræbt alle tre med en hobbykniv og med slag med en trælægte.

Politiet fandt senere et dokument på hans computer, hvor han gjorde rede for drabene.

Årsagen til drabene er fortsat ukendt, men flere har spekuleret i, at familiens dårlige økonomi har spillet en stor rolle i Steen Lassens beslutning.