Lærere giver gratis lektiehjælp på nettet

Et kamera + passion x 2 gymnasielærer i anden = lektiehjælp på højniveau. Sådan lyder formelen på en succes.

Lise og Bjørn Clausen er begge gymnasielærere i Vordingborg, men de hjælper gymnasieelever over hele landet med deres lektier. Problemet med de få minutters læretid der er per elev i gymnasielasserne har fået ægteparret til at oprette hjemmesiden frividen.dk.

Her kan elever i små videoklip få gennemgået, hvordan det nu er, man for eksempel løser en andengradsligning.

De små undervisningsklip bliver optaget hjemme i kælderen og Lise og Bjørn Clausen får ikke en krone for deres arbejde. det er lysten der driver værket.

"Vi kan hjælpe de elever der ikke kan få hjælp der hjemme. Det er sådan set den vigtigste mission," fortæller Bjørn Clausen.

"Vi glæder os til at åbne vores mailboks for at se, hvem der nu har skrevet til os, og at de er glade for det, vi har lavet. Og det er næsten hver dag," supplerer Lise Clausen.

Og hvad der startede som en hjælp til deres egne gymnasieelever, er nu blevet et hit blandt elever i hele Danmark. Videoklip med gode fif til for eksempel matematik, fysik eller kemi bliver set helt op til 10.000 gange på en uge. Og det er netop en af fordelen ved et videoklip af en lærer der forklare. Man kan se det igen og igen til man fatter forklaringen.

På Lise og Bjørn Clausens hjemmeside, der hedder FriViden, kan man også få gode råd om hvordan man skal forberede sig til eksamen.