Rumsonde tilbage efter syv år

16x9

Den amerikanske rumsonde "Stardust" er vendt tilbage til Jorden efter syv år i verdensrummet

Den amerikanske rumsonde "Stardust" er vendt tilbage til Jorden efter en tur i verdensrummet, der har varet i næsten syv år.

Undervejs har sonden indsamlet stjerne- og kometstøv, der vil kunne give forskere værdifulde informationer om solsystemets skabelsesproces.

Sonden, der vejer 385 kilo, har tilbagelagt omkring 4,6 milliarder kilometer - næsten 10.000 gange afstanden til månen - og har været to gange rundt om Solen. Det indsamlede materiale vil tage 10 år at analysere.