Ninjaer sneg sig ind og myrdede par

16x9

Der var ni børn i huset, da mordene fandt sted

I sommeren 2009 blev parret Melanie og Byrd Billings myrdet i deres hjem i Florida, USA. Nu er en gruppe mænd, der beskrives som ninjaer, anklaget for at stå bag mordene i retten. Det skriver CNN.com.

Der er i alt otte anholdte i sagen, heraf er syv af dem "ninjaer", der var involveret i mordene på Melanie og Byrd Billings. To har allerede erkendt sig skyldige i at have taget del i mordene.

Der mangler samtidig ikke bevismateriale i sagen, da der var i alt var opsat 16 overvågningskameraer i familien Billings hus. Parret passede nemlig børn med særlige behov, og havde brug for overvågningen, for at holde ekstra godt øje med børnene.

Der var ni børn i huset, da gruppen af ninjaer brød ind. Flere af børnene var vidne til, at parret blev skudt.

Bagmand drev karateskole
Flere vidner i retten har forklaret, at det var den 35-årige Leonard Gonzalez Jr, som rekrutterede folk til opgaven med at bryde ind og myrde parret. Sandsynligvis for at få fat i de millioner af dollars, han mente, der lå i familien Billings pengeskab.

Leonard Gonzalez Jr havde ikke problemer med at skaffe det mørke tøj og maskerne, som gerningsmændene bar. Han var nemlig ejer af en karateskole, som netop var gået nedenom og hjem.

Der forventes at falde dom om tre til fire dage.