Røg fra oliebrand over Frankrig

16x9
16x9

Røgen fra den britiske oliebrand er på vej ind over Frankrig og Spanien

Oliebranden nord for London er ved at være under kontrol, og det er lykkedes at slukke ilden i 10 af de 20 berørte olietanke, oplyser de britiske myndig­heder. Voldsomme røgskyer fortsatte i dag med at vælte op fra oliedepotet.

Røgen driver nu ind over Frankrig og er på vej mod det nordlige Spanien, som den ventes at nå i løbet af 48 timer op­lyser Frankrigs meteorologi­ske institut, Meteo France.

Oliedepotet kunne rumme i alt 16 mio. liter brændstof, men det er endnu uvist, hvor meget der er brændt.

I alt 43 personer blev kvæstet ved branden, de fleste af dem blev ramt af flyvende glas, da trykbølgen fra eksplosionerne blæste døre og vinduer ind.

To personer har pådraget sig mere alvorlige kvæstelser.

Der er stadig olie nok i depotet til at branden kan fortsætte i op til tre dage, men brandfolkene forsøger at dæmpe flammerne med 32.000 liter vand i minuttet.

Ifølge de britiske myndigheder skyldtes branden sandsynligvis en ulykke, selv om politiet efterforsker den som en mulig kriminel handling.