Dræbte soldater vendte i dag hjem

Kisterne med de to danske soldater, der sidste lørdag blev dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan, ankom i dag til lufthavnen i Roskilde.

Overkonstabel af første grad Erik Berre Rolandsen og overkonstabel Jimmi Bøgebjerg Petersen blev dræbt, da deres infanterikampkøretøj kørte på en vejsidebombe.

De tog blev modtaget af hæren og de nærmeste pårørende til en mindeceremo­ni i en af lufthavnens hangarer.

De to faldne soldater har ikke ønsket en militær begravelse eller bisættelse.

Erik Berre Rolandsen begraves fra Vor Frue Kirke i København onsdag den 18. august klokken 11. Jimmi Bøgebjerg Petersen bisættes fra Skt. Povls Kirke i Korsør torsdag den 19. august klokken 11.