Planer om muslimske plejehjem

16x9

På plejehjemmene skal der bl.a. serveres mad efter islamske forskrifter

I flere år har Danmark haft muslimske friskoler. Indvandrere med tyrkisk baggrund vil have deres eget gymna­sium, og nu er der også planer om en række muslimske plejehjem, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det er paraplyorganisationen Muslim­ernes Fællesråd, der står bag planerne.

Hjemmene skal tilbyde mad efter isla­miske forskrifter, tolkning, fastansat­te imamer, fejring af muslimske høj­tider, ligesom der vil være assistance til de fem daglige bønner og fast fredagsbøn. Fællesrådet håber at åbne det første plejehjem om to-fire år.

Tre eller fem plejehjem kan ikke dække behov
Derefter er det planen at bygge en række plejehjem landet over, primært i storbyerne.

"Antallet har vi ikke lagt os fast på, men når man ser på den demografiske udvikling, er der et behov, som hverken tre eller fem plejehjem kan klare," fortæller Ismail Gögenur, der er medlem af Muslimernes Fællesråd og har ansvaret for projektet, som er inspireret af det jødiske plejehjem i København.

Plejehjemmene skal være selvejende institutioner og finansieres af kommunale tilskud.