DF: Nu vil vil indgå i en regering

16x9

En borgerlig regering med flere minis­tre fra Dansk Folkeparti er tættere på end nogensinde før. Partiets chefstra­teg, Kristian Thulesen Dahl, slår i Politiken i morgen fast, at partiet nu endegyldigt er klar til at gå i regering efter næste valg. Og partiet kommer selv til at bestemme, om det sker.

Thulesen Dahl siger, at partiet efter ti år som trofast støtte for VK­rege­ringen bestod den endelige prøve som regeringsduelig, da DF i sidste måned sikrede regeringens spareplan med en upopulær halvering af dagpengeperioden.

"Vi har vist, at vi kan være med i alle sammenhænge. Vi er klar til at påtage os det ultimative ansvar. Derfor vil det ikke være muligt for Venstre og Konservative at sige nej til, at vi indtræder i regeringen. Det er op til os selv"," siger han til Politiken.

V og K vil ikke kunne sige nej
Dermed tager partiet et afgørende skridt videre i forhold til tidligere udtalelser om, hvor partiet har understreget, at det vil gå i regering, "når tiden er moden".

Højt placerede regeringskilder siger til Politiken, at de to regeringspartier ikke vil kunne sige nej til et DF-krav om ministerbiler.

"Hvert enkelt parti må gøre op med sig selv, hvor man kan få størst indflydelse. Men mit gæt er, at der også er en VK-regering efter næste valg," siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen til Politiken.

De konservatives formand, Lene Espersen, er skeptisk over for DF i regering:

"Vi har en god arbejdsdeling med V-K i regering og DF som støtteparti. Der er jo også en række områder, hvor vi stadig er uenige, blandt andet EU," siger hun til Politiken.