Avis: Taxi-netværk hjalp drabsmand

16x9

Et netværk af pakistanske taxichauffør­er og et familiemedlem var med til lede en 29-årig mand på sporet af sin 19-årige søster, som han skød og dræb­te på banegården i Slagelse den 23. september, skriver B.T.

Kvinden stak af fra familien, da hun mod familiens vilje ville giftes med en afghansk mand. Hun betroede sig dog til et familiemedlem, der sladrede til kvindens bror, om at kvinden var i Sla­gelse. Ifølge B.T. hjalp netværket af pakistanske taxi-chauffører med at finde kvinden. Slagelse Politi vil hverken be- eller afkræfte historien.

"Vi har set denne oplysning, som er fremkommet i B.T. Det er ikke en version, vi har hørt før. Vi vil naturligvis overveje den, men den ændrer ikke vores efterforskningsstrategi," siger efterforskningslederen, der får assistance af Rigspolitiets rejsehold.

Den 19-årigee blev skudt af broderen ved taxiholdepladsen i Slagelse ved højlys dag. Hendes mand blev også ramt flere gange, men overlevede.

Broderen og et jævnaldrende familiemedlem sidder fængslet i øjeblikket for drab og medvirken til drab.