Louise Freverts webmaster sigtet

16x9

Webmaster sigtet for rac-is-tiske indlæg på Louise Freverts hjemmeside

Den tidligere webmaster for Dansk Fol­kepartis Louise Frevert, Ebbe Tallerup­huus, er blevet sigtet for overtrædel­se af straffelovens racismeparagraf, oplyser politiet. Den pensionerede flådeofficer Ebbe Talleruphuus stod angiveligt bag udsagn om danske muslim­er på Louise Freverts hjemmeside.

"De mener, at det er deres ret at voldtage danske piger og slå danske borgere ned for fode", stod der blandt andet, ligesom det blev foreslået at sætte kriminelle indvandrere i rus­siske fængsler.

Sigtelsen mod Ebbe Talleruphuus faldt da han mødte op på Københavns Politigård til afhøring i forbindelse udtalelserne om muslimer, som Talleruphuus har indrømmet at have lagt ud på Louise Freverts hjemmeside.

"Om hans stillingtagen til sigtelsen kan jeg ikke sige noget på nuværende tidspunkt, men han sidder stadig til afhøring," siger Magnus Andresen.

Med sigtelsen har politiet vurderet, at flere af udtalelserne i artiklen på Freverts hjemmeside går over grænsen for, hvad straffelovens racismeparagraf tillader.

Politiet vurderer ifølge Magnus Andresen blandt andet, at det er strafbart at skrive, at "vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode", som det fremgår af den omtalte artikel.

Også formuleringerne "vore love forbyder at dræbe vore modstandere officielt, så vi har kun den mulighed at fylde vore fængsler med disse kriminelle", er strafbare vurderer politiet.