Genoplivet efter drukneulykke

En hurtig og effektiv indsats fra liv­reddere reddede i dag en seks-årig dreng, som var druknet i Slotssøbadet i Kolding, skriver JydskeVestkystens internetavis jv.dk.

Ulykken skete, da drengen var i vandet sammen med nogle venner. En leder op­dagede, at drengen lå livløs på bunden af bassinet og fik hurtigt fat i liv­redderne, der bjærgede drengen og gav ham førstehjælp.

Drengen blev kørt på sygehuset, hvor han ifølge vagthavende ved Kolding Politi har det godt.