Kondiløber sparket ned af hjort

En kvindelig kondiløber blev her til aften angrebet af en hjort i Dyrehaven nord for København. Ryttere fandt den 41-årige kvinde i skoven. Hun var blevet angrebet af en hvid hind.

"Hjorten sparkede kvinden i ansigtet og på benene. Hun lignede en, der havde fået nogle rigtigt grimme knubs", sagde vagthavende hos Lyngby Politi Jørn Runge.

Det voldsomme møde mellem kondiløberen og hjorten fandt sted på skovstien ved Københavns Allé, der er en sidevej til Fortunvej.