Hård kritik af sparepæren: Dårlig og giftig

Der er mange problemer med sparepæren der skal erstatte glødepæren. Men der er lys forude

Efterhånden som butikkernes hylder tømmes for glødepærer stiger kritikken over de sparepærer, der skal afløse de gamle energislugende pærer, som nu bliver forbudt at sælge i EU.

Det kom i sidste uge frem hvor helbredsfarlig en knust sparepære er, og nu skriver britiske eksperter at sparepærerne slet ikke kan holde i så mange timer, som der er angivet på pakkerne.

Der er ifølge kritikkerne i det hele taget meget galt med sparepærerne, og deres argumenter kan samles i 5 hovedanklager:

  • Dårlig kvalitet
  • Farlig for helbredet
  • Farlig for miljøet
  • Dårligt lys
  • Batter ikke meget i CO2-regnskabet

Dårlig kvalitet: Lyser ikke så længe som lovet
Britiske ingeniører på instituttet Energi Saving Trust har undersøgt om sparepærerne nu også holder i de 6 - 15.000 timer, som det bliver lovet på pakkerne.

Ifølge avisen The Telegraf viser undersøgelsen at sparepærerne kun lever så længe, hvis man ikke tænder og slukker dem for ofte. Gentagende tænd og sluk kan reducere levetiden med op til 85 pct. Energi Saving Trust råder folk til at vente 10 - 15 minutter med at tænde en sparepærer efter den er blevet slukket.

Ifølge en artikel i det danske fagblad Ingeniøren er en tredjedel af alle sparepærer af en så dårlig kvalitet at de risikerer at bryde i brand, hvis de bliver sat i lysdæmpere og lyssensorer. Der kan også gå ild i en sparepære, hvis man skruer den i fatningen uden at slukke for strømmen først. Netop varmen fra flammerne og sparepærernes indhold af kviksølv er en særdeles farlig kombination.

Farlig for helbredet: Knuste sparepærer er giftige
Hvis en sparepærer går itu, så er det med at komme ud af rummet i en fart. Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Sparepærens indhold af kviksølv bliver hurtigt spredt i rummet, især hvis pæren er varm, og kviksølv er en særdeles farlig nervegift.

Klik på linket her og sæt dig ind i alle de forholdsregler, som Miljøstyrelsen anbefaler, hvis en sparepære går i stykker.

Farlig for miljøet: Kviksølv havner i naturen
En brugt sparepære må ikke smides ud med dagrenovationen. Uanset om sparepæren bare ikke virker mere eller er blevet knust, skal den afleveres som farligt affald på genbrugsstationen.

Men EU-kommissionen regner med at kun ca. 20 pct. af alle sparepærer, der sælges i EU, vil blive korrekt affaldshåndteret.

I januar skrev Ingeniøren om en markedsundersøgelse lavet af Lysbranchens WEEE forening. Heraf fremgår det at 43 pct. af danskerne smider deres brugte sparepærer i skraldespanden. Dermed går kviksølv fra to millioner sparepærer årligt op i røg, når de brændes på forbrændingsanlæg.

Dårlig lys: Sparepærer ødelægger kunstoplevelser
Det er ikke alle, der umiddelbart kan se forskellen på det lys en glødepære udsender sammenlignet med sparepæren, der faktisk bare er et lysstofrør krøllet godt sammen. Men for nogen mennesker giver sparepæren et ubehageligt lys.

Sammenligner man det farvespektrum, som en glødepære udsender, minder det meget om sollys og levende lys med glidende overgange mellem farverne.

En sparepæres farvespektrum ser helt anderledes ud med store spring mellem de enkelte farver.

Det betyder blandt andet at kunstmuseer ikke bryder sig om sparepærer, da bestemte farver i malerier pludselig bliver fremhævet.

I Storbritannien advarer læger folk med hudproblemer om at deres eksem kan forværres, hvis de udsættes for den særlige farvesammensætning i lyset fra en sparepære. Det britiske Health Protection Agency råder derfor folk med hudsygdomme til ikke at være tættere end 30 cm på en sparepære i mere end 1 time om dagen.

Batter ikke meget i CO2-regnskabet
Når den sidste glødepære i Europa er sprunget vil sparepærerne udgøre en energibesparelse, der svarer til det dobbelte af den energi de danske husholdninger til sammen bruger årligt. Det lyder umiddelbart som et godt argument for at indføre sparepæren.

Men tal er taknemlige og regnestykket kan stilles op på mange måder. For eksempel koster det 10 gange så meget energi at fremstille en sparepære i forhold til en glødepære. Og hvis så sparepærerne ikke holder så mange timer som lovet, ser regnskabet pludselig anderledes ud.

Man må heller ikke glemme at glødepærernes forholdsvis store varmeafgivelses til et rum, nu skal erstattes af andre energikilder.

I det hele taget er det meget lidt af en husstands samlede energiforbrug, der går til oplysning. Ifølge en tysk undersøgelse bruger vi kun 1,5 pct. til at lyse vores hjem op. Husholdningsapparater som komfurer, vaskemaskiner og tørretumblere er sammen med computere og underholdningselektronik de store strømslugere i en husstand.

En tysk udregning, der ganske vist er omdiskuteret, viser at en enkelt søgning på Google, samlet bruger lige så meget strøm, som en 11W sparepærer bruger på en time.

Der er lys forude
I Sverige er der nu startet en folkebevægelse mod sparepærer. Men måske løser problemerne sig af sig selv. Mange betragter sparepæren som en overgangsløsning. Nye LED, eller lysdiode-pærer, står klar i kulissen.

Thomas Grandelag fra firmaet "a Ledlight" er en af de danskere, der ved mest om det seneste skud på pærestammen. "LED-pærerne løser mange af de problemer som sparepærerne lider under. De nyeste udgaver af LED-pærer giver nu et lys, der svarer til de gamle glødepærer, og de er meget efterspurgte af museer og udstillingshaller," fortæller Thomas Grandelag til TV 2|NYHEDERNE.

En LED-pære holder op til 50.000 timer i forhold til sparepærens 14.000 timer. Og ifølge Thomas Grandelag forringer det ikke en LED-pæres levetid, hvis man tænder og slukker den hyppigt. "Varmeafgivelsen er også så lille at man uden risiko kan bygge en LED-pærer ind i mange ting, som for eksempel møbler. Designere får således muligheder for at at kreerer nye lamper, hvor pæren er en integreret del af designet," siger Thomas Grandelag.

Der er dog en anke mod LED-pærerne. De er forholdsvis dyre. En 4W kertepære koster således 190 kroner plus moms.