46-årig druknet da kano kæntrede

En 46-årig mand druknede i går efter­middags, da hans kano kæntrede på Silkeborg Langsø, oplyser politiet.

En tilfældigt forbipasserende læge var vidne til ulykken og sprang straks i vandet og fik bjærget den 46-årige.

Han forsøgte genoplivning, men det var for sent. Manden var druknet. En obduktion skal nu fastslå, hvorfor manden døde så hurtigt.

En anden mand der var om bord i kanoen fik reddet sig i land efter ulykken.