Hun overlevede ulykken på Haderslev Dam

Hør den gribende beretning fra en pige, der over-levede ulykken på Hadeslev Dam for 50 år siden, hvor 57 mennesker omkom

Det er i dag 50 år siden, at en af Danmarkshistoriens største katastrofer fandt sted på Haderslev Dam.

En turistbåd gik op i flammer og 57 mennesker mistede livet. Båden måtte sejle med 35 mennesker, men der var næsten tre gange så mange ombord.

Kirsten Olesen, der i dag er pensionist, var kun en stor skolepige, da hun en dejlig sommerdag tog båden sammen med sin mor og mormor.

Kirsten Olesen fortæller, hvordan hun nåede at springe i vandet, da båden brød ud i flammer. Hendes mor blev også reddet, men var blevet stærkt forbrændt. Det lykkedes ikke at redde mormoren, der var blandt de 57 mennesker der omkom på Hadeslev Dam for 50 år siden.

I anledning af 50-årsdagen er der i dag blevet afsløret en mindesten for de omkomne i Haderslev.

De gamle sort/hvide foto i ovenstående video er venligst udlånt af Historisk Arkiv, Haderslev.