Scavenius' kone havde forhold til gestapochef i Danmark

16x9

Konen til Erik Scavenius _ statsminister for samarbejdsregeringen under besættelsen _ havde et tæt forhold til lederen af Tysklands hemmelige politi i

Af Ole Stuhr

Debatten om Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse fik yderligere næring, da Ritzaus Bureau på 60-årsdagen for befrielsen kunne fortælle, at Alice Scavenius havde et fortroligt forhold til den danske gestapochef.

Alice Scavenius var nær veninde af og blev senere gift med Erik Scavenius, statsministeren der under krigen praktiserede samarbejdspolitikken med tyskerne.

Et hidtil ukendt dokumenter viser, at fru Scavenius' forhold til chefen for det hemmelige tyske politi, Karl Heinz Hoffmann, var særdeles tæt, og at hun efter krigen sad varetægtsfængslet i mere end to måneder, mistænkt for spionage og drabsforsøg.

Dokumentet viser, at danske statshemmeligheder kan være blevet kompromitteret af kvinden bag Erik Scavenius.

Det er journalist Erik Høgh-Sørensen fra Ritzaus Bureau, der efter at have fået kendskab til en kopi af dokumentet, begærede aktindsigt hos Rigsarkivet og fik bekræftet dokumentets ægthed.

Notatet fra Rigsadvokaten viser, at anklagemyndigheden den 22. december 1945 opgav at sigte Alice Ninon Duvantier, Scavenius's "hjerteveninde" og senere hustru.

Scavenius' veninde var under mistanke af flere grunde:

  • Efter at hun i 1942 var blevet kæreste med Erik Scavenius, som dengang var udenrigsminister, skaffede han hende et job ved telefonomstillingsbordet i Udenrigsministeriet. Her kunne hun følge med i ministeriets kommunikation. I 1944 tog hun sygeorlov efter at være blevet mobbet ud af kollegerne, som mistænkte hende for at være spion.

  • Hun kom i kontakt med den tyske Gestapochef Karl Heinz Hoffmann via sin søsters mand, en tysk direktør Gürtler. Der er dog ingen beviser for, at hun videregav oplysninger til gestapochefen. Tværtimod søgte både hun og søsteren at hjælpe folk, der var fængslet af tyskerne.

  • Hun havde forbindelse til forfatteren Jens Strøm, en tidligere socialdemokrat, som var skyhøjt lønnet af tyskerne efter datidens forhold. Via sit kontor rekrutterede Jens Strøm tysklandsarbejdere og drev angiveligt en stikkercentral.

Alice Duvantier afviste både spionageanklagerne og sigtelsen for drabsforsøg.

Det er uklart, hvorfor spionhistorien om Alice Scavenius, der døde i 2001, ikke er kendt.

Rigsadvokatens notat har i flere år cirkuleret i samlermiljøet, hvor man i fortrolighed bytter dokumenter om besættelsens kontroversielle episoder, selv om brud på arkivloven kan medføre fængselsstraf.