Dahl: Junibevægelsen er færdig

16x9

Spidskandidat for Junibevægelsen Hanne Dahl: Partiet er historie

Junibevægelsen er historie i dansk Europa-politik.

Det mener i hvert fald partiets spids­kandidat Hanne Dahl, der siger til politiken.dk, at EU-kritikken har tag­et en højredrejning. Det gør, at kri­tikken mod det europæiske samarbejde i dag handler om nationalisme - og ikke om, hvordan EU bliver bedre for alle:

"Jeg skal jo sige, at det er en lands­tingsbeslutning, hvad der skal ske. Men i mine øjne er der ikke længere plads til Junibevægelsen. Det er desværre en tid, som slutter nu."

Står til 2,5 pct. af stemmerne
Det er dårlige exit polls, der får Hanne Dahl til at lægge sit eget parti i graven.

Målingerne signalerer, at det EU-kri­tiske parti ikke får noget mandat i parlamentet i forbindelsen med dagens valg.

I den seneste Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken fra klokken 17.00, står partiet til 2,5 procent - hvilket er langt fra de 6-7 procent, som vil give et mandat.

Og derfor er Hanne Dahl helt på det rene med, at det er slut.

"Jamen, jeg skal jo også sige, at det ikke er forbi, før den sidste stemme er talt op. Men exit polls er desværre ofte meget præcise, og derfor ser det jo ikke godt ud," siger Hanne Dahl.