Magnetfelt kastet ind i klimadebat

16x9

To danske geofysikere er i en ny undersøgelse nået frem til, at klimaet påvirkes af Jordens magnetfelt. Mads Faurschou Knudsen fra Geologisk Insti­tut ved Aarhus Universitet og Peter Riisager fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland har sammenlignet en model for Jordens forhistoriske magnetfelt med klimadata fra stalagmitter i drypstenshuler i Kina og Oman.

Sammenligningen viser, at nedbørsmæng­den i troperne er blevet påvirket af ændringer i Jordens magnetfelt gennem de 5000 år, skriver videnskab.dk.

Resultaterne støtter ifølge de to forskere fysikeren Henrik Svensmarks omstridte teori om, at klimaet i høj grad styres af den kosmiske stråling, der fra rummet rammer Jordens atmosfære. Mads Faurschou Knudsen fra Geologisk Institut siger, at dataene viser en stærk sammenhæng mellem nedbørsmængden i troperne og styrken af Jordens magnetfelt.

"Den eneste måde, vi kan forklare den sammenhæng på, er ved hjælp af de selvsamme fysiske mekanismer, som optræder i Henrik Svensmarks teori," siger han.

Anerkender CO2 som klimafaktor
De to geofysikere anerkender, at kuldioxid (CO2) spiller en særdeles vigtig rolle for klimaet. Men klimaet er et utroligt komplekst system, hvor man endnu ikke har det fulde overblik over samtlige parametre," siger Peter Riisager.

"FN's klimapanel har efter vores vurdering i for høj grad baseret sine konklusioner på såkaldte numeriske klimamodeller, og det er farligt, hvis modellerne er utilstrækkelige. Vores opfattelse er, at man ikke alene kan besvare dette spørgsmål ud fra den korte periode med historiske klimamålinger, der er indsamlet gennem de sidste cirka 150 år, men at man også må gå længere tilbage i tid og inddrage geologiske data, som vi har gjort," siger Peter Riisager.

Professor: De overfortolker resultaterne
Professor i meteorologi Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet er imidlertid ikke imponeret over de resultater, de to geofysikere lægger frem.

"Det er et interessant studium, men Mads Knudsen og Peter Riisager overfortolker deres resultater. Næsten al den variation i nedbøren over tid, som de finder, kan forklares ved Jordens bane omkring solen," siger han til videnskab.dk.

Eigil Kaas afviser skarpt, at de nye resultater kan kobles til Henrik Svensmarks teori.

"De to geofysikere siger, at et fald i magnetfeltet får flere kosmiske partikler til at trænge ind i atmosfæren, så der dannes flere skyer - og det skulle så give mere regn. Men det er lige omvendt. Monsunen bliver svagere - ikke kraftigere," siger professoren.

Henrik Svensmark, der er ansat på DTU Space, fremsatte sin teori om den kosmiske strålings betydning for klimaet for omkring 10 år siden, og den har siden delt vandene i debatten. Svensmark har dog ikke selv villet give et bud på, hvor stor strålingens effekt er set i forhold til den menneskeskabte CO2-udledning.