Mand slikkede på 13-årig i bussen

16x9

En 13_årig dreng blev befølt og slikket på af en mand i bussen

En 13-årig dreng blev i går efter­middags omkring klokken 17.25 udsat for blufærdighedskrænkelse i bus 232 fra Hvalsø.

Mens drengen stod og ventede på bussen, fik han selskab af en mand, som var yderst snakkesaglig.

De sad ved siden af hinanden i bussen, hvor manden snak­kede videre, mens han drak øl.

På et tidspunkt befølte manden drengen i skridtet og lavede ifølge politiet samlejebevægelser med hånden.

Slikkede drengen på halsen
Drengen trykkede på stopknappen og sagde han skulle af. Manden gav herefter drengen et kram og kyssede og slikkede ham på halsen.

Politiet vil gerne i kontakt med folk, der har oplysninger om manden.

Han har sagt til drengen, at han kommer fra Iran, og han beskrives som ca. 55 år, almindelig af bygning og med gråsprængt hår. Han havde en grå jakke og lyse cowboybukser på. Han bar desuden på en skuldertaske og en Netto-pose.

Politiet kan kontaktes på 46351448.