Eartha Kitt er død, 81 år

"The old-_fash-i-oned girl" fik kult-sta-tus ef-ter rol-le som Cat-wo-man i Bat-man

Den amerikanske sanger og skuespiller Eartha Kitt er død i New York efter længere tids kræftsygdom, oplyser hen­des talskvinde Patty Freedman. Eartha Kitt blev 81 år.

Hun var datter af en ludfattig bomulds­plukker i de amerikanske sydstater og søgte lykken som danser i New York. Men det blev som sanger, hun slog igennem på Broadway i begyndelsen af 1950'erne. Med numre som "C'est si bon", "Let's do it", "My heart belongs to daddy" og kendingsmelodien, "Im just and old-fashioned girl", vandt hun verdensberømmelse.

Blev kult som Catwoman i Batman
Men hun blev også bandlyst på flere radio- og tv-stationer på grund af sin forførende sensualitet.

Denne blev til gengæld værdsat af bl.a. Hollywood-stjernen Orson Welles, der kaldte Eartha Kitt for den mest sexede kvinde i verden og hentede hende til at medvirke i sin teateropsætning af Goethes "Faust".

I tv-serien "Batman" opnåede hun kultstatus som Catwoman.

Eartha Kitt gæsteoptrådte ofte i København, og hun var aktiv langt op i 1990'erne.